Firstfarms - Traktor - Tractor

Markdrift

Markbruget i Slovakiet omfatter ca. 8.300 ha EU-støtteberettiget jord. En mindre del af jorden er ejet af FirstFarms, mens 5.600 ha jord er ejet af ca. 5.000 jordejere og ca. 2.000 ha administreres af SPF, som er en slovakisk jordfond, der administrerer jord med ukendte ejere. Derudover er noget af jorden ejet af kirker og kommuner. FirstFarms har forkøbsret til jorden, hvis lovgivningen ændres således at SPF, kirker og kommuner får mulighed for at sælge landbrugsjorden.

Al jord, som FirstFarms ikke selv ejer, dyrkes på basis af jordlejekontrakter, og disse kontrakter er indgået med 5, 10 eller 15 års løbetid. Omkring halvdelen af jorden er lejet på 5-årige kontrakter, mens over 620 ha er på 15-årige lejekontrakter. Lejekontrakterne bliver løbende omlagt til 15-årige kontrakter. Jordlejen er gradueret efter løbetiden på lejekontrakten og den årlige jordleje udgør ca. 300 kr. pr. ha. I en del af kontrakterne er der indbygget en købeoptionsmulighed.

Under FirstFarms' drift og ejerskab i Slovakiet er der foretaget betydelige investeringer i markudstyr og maskiner. For eksempel er vandingskapaciteten øget, og et areal på 600 ha kan i dag vandes. Desuden er der investeret i nye maskiner, herunder nyt udstyr til produktion af grovfoder, transportlogistik, traktorer og udstyr til jordbearbejdning. Samtidig er der foretaget en omfattende oprydning i gammelt og udslidt materiel og landbrugsudstyr. Investeringerne i mekanisering udgør, siden overtagelsen, ca. 30 mio. kr. med hovedvægt på traktorer, finsnittere, læssemaskiner, fuldfodervogne og transportudstyr.

Oversigt over maskinpark (pdf)

Markplan for 2009-2010 (pdf)

Afgrødesammensætningen dækker over salgsafgrøder bestående af raps, hvede, maltbyg og majs samt afgrøder til grovfoder, der består af majs- og lucerneensilage, helsæd, ærter, roer og hø. Såvel indkøb af grovvarer som salg af produkter fra den vegetabilske produktion sker gennem flere større grovvareselskaber, der opererer i markedet.

Selskabets politik er at have 3-6 måneders ekstra grovfoder på lager ud over det årlige fodringsbudget, således at der opnås størst mulig sikkerhed for udsving i grovfoderproduktionen. Kraftfoder i form af f.eks. soja- og rapskager indkøbes hovedsagligt på årskontrakter.

↑ Til toppen · Print Print · Tip en ven
Kursgraf for FirstFarms A/S
Seneste selskabsmeddelelser

03-09-2010
Indberetning af insideres handel
Indberetning af insideres handel med FirstFarms A/S' aktier

25-08-2010
Q2_2010
Halvårsmeddelelse for 1. januar - 30. juni 2010 for FirstFarms A/S