FirstFarms


FirstFarms Rumænien

I maj 2007 etablerede FirstFarms sig i Rumænien med stiftelsen af et rumænsk datterselskab, FirstFarms s.r.l., der opkøber landbrugsselskaber og jord og driver landbrugsselskaberne i Rumænien. Siden 2007 har selskabet opkøbt landbrugsjord og selskaber fordelt i Øst- og Vestrumænien, hvor jorden er beliggende i områder med høj bonitet og fortrinsvis i sortjordsbæltet, hvor jorden er meget frugtbar og noget af det bedste i Europa. Opkøb af jord i Rumænien foregår på forskellige måder, blandt andet i form af opkøb af titler (parceller) som efterhånden udmatrikuleres og lægges sammen, samt i større sammenhængende jordarealer fuld registreret, hvor prisen derved er højere end i de små parceller.
 
Markplan for 2011-2012 (pdf)

Oversigt over maskinpark i Rumænien (pdf)
 
Herunder kan FirstFarms' aktiviteter i Rumænien ses:
FirstFarms - Aktiviteter i Slovakiet - Activities in Slovakia
Nr. 1 - FirstFarms Agro East og området, hvor selskabet har købt jord i Rumænien
  
I december 2009 frasolgte FirstFarms sit driftscenter i Vestrumænien i nærheden af Timisoara, hvor bygninger, 1.983 ha jord og en del af maskinparken blev solgt fra. Frasalget skete for at styrke kapitalberedskabet i FirstFarms og var samtidig også begrundet i et ønske om at centralisere og udvide driften i selskabets eksisterende center i Østrumænien for at optimere og effektivisere den etablerede organisation i Østrumænien.
 
I Østrumænien driver FirstFarms i 2011/2012-sæsonen ca. 4.300 ha landbrugsjord ca. 120 km fra Bukarest og det er planen at udbygge arealet i drift til 10.000 ha jord i området.
 
Pr. januar 2012 ejer FirstFarms i alt 7.536 ha jord i Rumænien. På grund af omstændighederne med sammenlægning af jorden er ikke al jorden i drift, men selskabet arbejder på at få det udmatrikuleret og sammenlagt, så der kan drives stordrift på det.



http://www.firstfarms.dk/om-firstfarms/firstfarms-rumaenien/ | Copyright © 2007 FirstFarms A/S